Kommunernes Ydelsessystem og Sygedagpenge inviterer

KOMBIT inviterer kommunerne til fællesdag for projekterne Kommunernes Ydelsessystem og Sygedagpenge i november måned.
Kommunernes Ydelsessystem og Sygedagpenge inviterer
Kommunernes Ydelsessystem og Sygedagpenge inviterer

KOMBIT inviterer kommunerne til fællesdag for projekterne Kommunernes Ydelsessystem og Sygedagpenge i november måned. Projekterne vil i fællesskab involvere kommunale chefer og medarbejdere for at sikre it-projekterne bliver en succes.

Første del af dagen bruges på et netværksmøde for projekt Kommunernes Ydelsessystem. Herefter afholder projekt Sygedagpenge ”ide-camp”.

Hver kommune inviteres til at deltage med én leder (ydelseschef eller lign.) og én erfaren medarbejder (faglig konsulent, sagsbehandler eller lign.) på ydelsesområdet. KOMBIT håber, at både ledere og medarbejdere vil deltage på dagen, da det er centralt at få begge vinkler med i det videre arbejde.

Der vil blive afholdt to møder med samme program i København og i Horsens henholdsvis den 12. og den 28. november.

Netværksmøde for Kommunernes Ydelsessystem

Kommunernes Ydelsessystem – en ny digital løsning på kontanthjælpsområdet - etablerer nu to netværksgrupper – Øst og Vest. Det sker for at inddrage ydelsescheferne så vi sikrer bedst mulig brug af eksisterende viden og forankring af projektet. På mødet i november vil projektleder for Kommunernes Ydelsessystem, Mikael Skilbreid give en status på projektet og løsningens indhold. Desuden vil vi i den forbindelse drøfte, hvad jeres forventninger er til KOMBIT og omvendt i forbindelse med udvikling og implementering. Fokusområderne vil for første netværksmøde være:

  • Potentialer for regelforenkling
  • Ydelseschefens rolle i implementeringen
  • Succeskriterier for projektet

Det er planlagt, at der afholdes to mødet om året for hver netværksgruppe, så kommunerne bidrager bedst muligt til at løsningen bliver udformet optimalt og solidt forankret hos de kommunale medarbejdere.

Du kan læse mere om Kommunernes Ydelsessystem her.

Har du spørgsmål til netværket eller projektet generelt, er du velkommen til at kontakte projektleder Mikael Bay Skilbreid, KOMBIT (3033 1075 // ski@kombit.dk)

”Ide-camps” på sygedagpengeområdet

Resten af dagen vil vi bruge på at generere en masse gode ideer og input til den kommende løsning fra sygedagpengeprojektet.

Et nyt sygedagpengesystem skal understøtte de kommunale arbejdsgange på sygedagpengeområdet. På ide-camps’ne skal deltagerne sammen identificere gode ideer og løsninger til, hvad et nyt system bør kunne, og hvad der skal være anderledes end i dag. Ambitionen er at være kreative og udfordrende, samt tænke på nye forbedringsmuligheder i forhold til, hvordan tingene gøres i dag. Vi skal altså lære af erfaringerne med de nuværende systemer, og vi skal turde tænke helt nyt.

Når dagen er omme, har vi forhåbentlig diskuteret og vurderet en masse ideer og behov, og KOMBIT har en liste med emner, som der kan arbejdes videre med i projektets efterfølgende faser. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at alle din kommunes ideer kommer med i det nye system, men vi slutter ide-campen af med at prioritere de bedste. Så det er nu, de gode idéer skal frem.

Du kan læse mere om projekt Sygedagpenge her.

Har du spørgsmål til ide-camps’ne eller projektet generelt, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Pernille Østerbye, KOMBIT (2323 5215 // pop@kombit.dk)

Praktiske forhold

Arrangementet finder sted:

København: 12. november 2012,  kl. 9-16, Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S

Horsens: 28. november 2012, Kl. 9-16, Bygholm Landbrugsskole og Kursuscenter, Hattingvej 49, 8700 Horsens